Martha-bogen

  •  375,00 DKK
Lagerstatus: På lager
Vælg antal:   

  
Bookmark and Share   Anbefal til en ven  

Bogen "Martha - en skonnert gennem 100 år" udkom i år 2000. Bogen er nu udsolgt fra forlaget. Foreningen har nu sat et antal til salg til fordel for restaureringen af Martha.

Bogen er beretningen om skibsfartens udvikling gennem tiderne, især sejl- og småskibsfarten i Danmark. Træskibsbygning og ældgamle traditioner. Skonnertens globale udvikling gennem 400 år - da den første kendte tegning af en skonnert er fra år 1600.

""Thorkild Sandbeck har indsamlet spændende oplysninger fra nær og fjern. Det hele fortælles med skonnerten "Martha" som ledetråd. "Martha", som netop har rundet de 100 år, blev bygget i Vejle af et barnebarn af Vejle Havns grundlægger. Derfor fortælles om byen og indgående om havnens grundlæggelse og udvikling, lokal søfart og fiskeri - da udviklingen er typisk for mange andre søfartsbyer i hele landet.

Bogen fortæller om de maritime kraftcentre: Marstal, Svendborg, Faaborg, Aalborg, Århus, Aabenraa, Ribe og mange andre. Københavns specielle betydning som søfartsby og meget, meget andet.

Få samtidig en nøje gennemgang af den omfattende restaurering af "Martha". Om de "galninge", som uden en øre på lommen brugte 25 år af deres liv på at føre et næsten synkefærdigt stenfiskerfartøj tilbage til den stolte skonnert, "Martha" var for 100 år siden.

Bogen slutter med "marthanernes" egne skrøner og ramsaltede historier - foruden en omfattende maritim ordliste, litteraturliste, index m.m.

Grin og græd med "marthanerne" - og få indgående kendskab til vor maritime arv.

Bogen er på 240 sider med ca. 340 illustrationer i farve og s/h, heraf mange ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Format 20 x 28 cm indbundet med smudsomslag.